Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før. -/- Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af (...) en udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden. -/- Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko. (Tekst fra pressemeddelelse) -/- Filosofi kræver universel gyldighed og en frigørelsesfilosofi må derfor kræve frigørelse for alle mennesker. Frihed er dog meget ulige fordelt, og frigørelsesfilosofi tager følgelig parti for dem, der mest tydeligt er ekskluderede fra samfundsmæssige goder og politiske rettigheder: Den tredjeverdens fattige under den globaliserede kapitalisme, oprindelige folk og farvede i racistiske samfund, kvinder i mandschauvinistiske kulturer, illegale immigranter m.fl.. -/- I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer. -/- Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent. -/- Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum. -/- Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008. (Bogens bagside tekst - udvidet version). (shrink)

Enrique Dussel and John Dewey share commitments to philosophical theory and practice aimed at addressing human problems, democratic modes of inquiry, and progressive social reform, but also maintain productive differences in their fundamental starting point for political philosophy and their use of the social sciences. Dussel provides a corrective to Dewey’s Eurocentrism and to his tendency to underplay the challenges of incorporating marginalized populations by insisting that social and political philosophy begin from the perspective of the marginalized and (...) excluded. Simultaneously, Dewey encourages a modest experimental and fallibilist approach to social transformation that promises more feasible social reforms than Dussel’s approach rooted in phenomenology and the critical social sciences. (shrink)

This book focuses upon the perennial question of the existence and nature of an obligation to obey the law. Leading writers have, at one time or another, emphasized considerations such as gratitude, 'divine ordering, ' prudence, contract, autonomy, and utility in seeking to justify, or to deny any justification for, some sort of obligation to obey the positive law. The book provides relevant selections from a sampling of the historical approaches to legal obligation taken by writers such as Plato, Augustine, (...) Aquinas, Hobbes, Locke, Hume, Rousseau, Thoreau, Bentham, Marx and Engels, and Martin Luther King, Jr. These classical discussions are augmented by critical questions and commentary, by independent discussions of the question of legal obligation by a wide range of contemporary writers, and by relevant judicial cases discussing matters such as conscientious objection and civil disobedience. (shrink)

The famous 1893 Chicago World’s Fair celebrated the dawn of corporate capitalism and a new Machine Age with an exhibit of the world’s largest engine. Yet the noise was so great, visitors ran out of the Machinery Hall to retreat to the peace and quiet of the Japanese pavilion’s Buddhist temples and lotus ponds. Thus began over a century of the West’s turn toward an Asian aesthetic as an antidote to modern technology. From the turn-of-the-century Columbian Exhibition to the latest (...) Zen-inspired designs of Apple, Inc., R. John Williams charts the history of our embrace of Eastern ideals of beauty to counter our fear of the rise of modern technological systems. In a dazzling work of synthesis, Williams examines Asian influences on book design and department store marketing, the commercial fiction of Jack London, the poetic technique of Ezra Pound, the popularity of Charlie Chan movies, the architecture of Frank Lloyd Wright, and the design of the latest high-tech gadgets. Williams demonstrates how, rather than retreating from modernity, writers, artists, and inventors turned to traditional Eastern technê as a therapeutic means of living with—but never abandoning—Western technology. (shrink)

Antes incluso de que la España de 1992 celebrara e l V centenario del descubrimiento de América, Ferlosio publi có en la prensa varios textos críticos sobre la con q uista que luego fueron reuni dos en Esas Yndias equivocadas y malditas. Comentarios a la historia. Part iend o de aquí, p lante o la s pregunta s de qué es la historia y cómo debería escribirse y ensayo una r esp uesta de sde la crítica de la violencia de (...) Benjamin y la identificación que hace Ferlosio de Historia, Dios, dominación y s entido, fundamento de l a m ora l expiatoria y el principio de intercambio de bienes por valores. D esarrollar é la tesis, compartida por Ferlosio, Dussel y Lomax, de que 1492 fue el año eje entre la Reconquista de la península ibérica y la conquista de América, r etrocederé a la fusión de Cristianismo e Imperio Romano en Nicea, presentare la caracterización hecha por Ferlo sio de la guerra escatológica, cuyo garante es Dios, y rastrear é los antecedentes estoic os d el sentido. Finalizaré con Dussel para m o stra r cómo el discurso histórico puede ser c rític o (Benjamin), transitiv o ( Ferlosio ) y congénito con su objeto ( Timeo ), se lib e re de la lógica del Sentido (Ferlosio) y n o tenga que taparse los ojos ante lo que dice ( Anne Carson ). (shrink)

Jung was intrigued from early in his career with coincidences, especially those surprising juxtapositions that scientific rationality could not adequately explain. He discussed these ideas with Albert Einstein before World War I, but first used the term "synchronicity" in a 1930 lecture, in reference to the unusual psychological insights generated from consulting the I Ching. A long correspondence and friendship with the Nobel Prize-winning physicist Wolfgang Pauli stimulated a final, mature statement of Jung's thinking on synchronicity, originally published in 1952 (...) and reproduced here. Together with a wealth of historical and contemporary material, this essay describes an astrological experiment Jung conducted to test his theory. Synchronicity reveals the full extent of Jung's research into a wide range of psychic phenomena. This paperback edition of Jung's classic work includes a new foreword by Sonu Shamdasani, Philemon Professor of Jung History at University College London. (shrink)

This is the text of The Lindley Lecture for 1975, given by R. M. Hare, a British philosopher.

In _Sentient Flesh _R. A. Judy takes up freedman Tom Windham’s 1937 remark “we should have our liberty 'cause... us is human flesh" as a point of departure for an extended meditation on questions of the human, epistemology, and the historical ways in which the black being is understood. Drawing on numerous fields, from literary theory and musicology, to political theory and phenomenology, as well as Greek and Arabic philosophy, Judy engages literary texts and performative practices such as music and (...) dance that express knowledge and conceptions of humanity appositional to those grounding modern racialized capitalism. Operating as critiques of Western humanism, these practices and modes of being-in-the-world—which he theorizes as “thinking in disorder,” or “poiēsis in black”—foreground the irreducible concomitance of flesh, thinking, and personhood. As Judy demonstrates, recognizing this concomitance is central to finding a way past the destructive force of ontology that still holds us in thrall. Erudite and capacious, _Sentient Flesh _offers a major intervention in the black study of life. (shrink)

Parkinson schreibt, es sei nicht klar, daß Alexander selbst von Geburt an Merkmale oder Zeichen des Ortes seines zukünftigen Todes in sich getragen haben müsse, weil der vollständige Begriff von Alexander den Begriff des in Babylon Sterbens enthält. Die vorliegende Interpretation des Prinzips der Vorherbestimmtheit der Geschichte verdeutlicht dies mit Hilfe der bildlichen Ausdrücke, Pläne und Dispositionen und mit Hilfe einer aristotelischen Unterscheidung zwischen "going to be" und "will be" , fur welche ein formaler chronologischer Apparat ausgearbeitet ist. Die Arbeit (...) gibt ebenfalls Einblick in den Gedanken, daB die Gegenwart schwanger mit der Zukunft ist, und antwortet auf Reschers Kritik, daß Leibniz' Metaphysik von Grund auf statisch sei. (shrink)