Den här boken är en övningsbok i logik och en kort introduktion till normativ etik. Den innehåller nio kapitel. Det första kapitlet är en allmän inledning till normativ etik. Det innehåller information om vad normativ etik är och hur den normativa etiken förhåller sig till metaetik, praktisk (eller tillämpad) etik och deskriptiv moralfilosofi. Kapitel 2 handlar om dygdetik. Kapitel 3 handlar om naturlagsetik. Kapitel 4 handlar om kontraktualism (kontraktsetik) och rättighetsetik. Kapitel 5 handlar om kantianism, sinnelagsetik (...) och pliktetik. Kapitel 6 handlar om konsekvensetik. Kapitel 7 handlar om prima-facie-etik, omsorgsetik och situationsetik. Kapitel 8 handlar om fenomenologisk etik och existentialistisk etik. Kapitel 9 innehåller kort information om diverse andra normativa teorier och blandade övningar. Den här boken innehåller en stor mängd argument. Genom att studera dessa kan läsaren öva upp sin förmåga att analysera och värdera olika filosofiska härledningar, samt att tänka och resonera logiskt. Boken kan användas i undervisning i filosofi och logik på en grundläggande nivå eller för självstudier. Läsningen kompletteras lämpligen med en eller flera introduktionsböcker till logik, som behandlar olika fundamentala logiska fakta och metoder. OBS: De flesta argument i denna bok har tidigare publicerats i boken Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi och många lösningar har tidigare publicerats i boken Facit till Några Argument i ”Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi”, även om den också innehåller många argument som är nya. -/- Produkt information Publicerad: April 15, 2021 Språk: Svenska Format: Paperback Antal sidor: 418 sidor. (shrink)

Dette kapitel fokuserer på ’etik og patientinddragelse’, men søger med afsæt i devisen ‘sapere aude’ også at skabe interesse for filosofi og etik blandt sygeplejestuderende. Kapitlet er en opfordring til sygeplejestuderende om at betjene sig af egen forstand og finde mod til at filosofere over problematikker i forbindelse med patientinddragelse frem for at falde tilbage i umyndighedens bekvemmelighed og vente på at andre træder til. Kapitlet starter med at se nærmere på, hvordan patientinddragelse italesættes i vor tid efterfulgt (...) af en kort eksposition af to af oplysningstidens vigtigste libera- le filosoffer, herunder pligtetikeren Immanuel Kant og nytteetikeren John Stuart Mill, hvis syn på henholdsvis autonomi og frihed influerer debatten om patientinddragelse. Efterfølgende præsenteres og diskuteres to eksempler, hvor patientinddragelse og etik er i rampelyset. Mere specifikt rettes fokus på 1) etik, patientinddragelse og den psykiatriske patient og 2) etik, patientinddragelse og unge mennesker. Eksemplerne er udvalgte med henblik på at belyse, hvad der kan komme på spil i sundhedsfaglige situationer udspændt mellem individuel frihed, herunder også ideen om autonomi; sygehusvæsenet, inklusive personale, som autoritær vi- dens-institution/aktør og det etiske, herunder ideen om ’det gode’ eller efterstræbelsesværdige. Afslutningsvis argumenteres der for, at sundhedsarbejdere med blik for etik og patientinddragelse kan udgøre en positiv kraft for den inddragede patient, men at det kræver, at denne vover at være vis. Afsnit: Resume Patientinddragelse i vor tid Autonomi, frihed og patientinddragelse Etik, patientinddragelse og den psykiatriske patient Etik, patientinddragelse og den unge Afslutning . (shrink)

Knjiga je poglobljena analiza mutacije etike, do katere je prišlo z zamenjavo aristotelovske etike prave mere z moderno, kantovsko etiko zakona. Avtorica izpostavi kot osrednji problem obeh etik soočanje s čezmernostjo, da je namreč za etiko prave mere, ki se ravna po načelu ugodja, čezmernost obsojena kot zlo in izločena iz etike, narobe pa etika zakona ne priznava nobene mere, ker sam zakon prelomi z načelom ugodja. Vendar avtorica zamenjave etik ne obravnava zgolj v zgodovinski perspektivi, pač pa (...) raziskuje tudi potenciale obeh etik v globaliziranem svetu. Avtorica pri tem pokaže, da se glede tega vprašanja filozofija in psihoanaliza razhajata. Za filozofijo je atribut neskončnega pripisan volji. Zlom koncepta avtonomne volje zato etiko danes obsoja na bioetiko, to je, na obrambo gole somatičnosti. Narobe pa psihoanaliza, ki umešča neskončno v samo telo, namreč v užitek, nakazuje možnost nove etične paradigme, ki zagovarja nezastarljive pravice užitka, ne da bi podlegla pastem newageovske ideologije. (shrink)

Anvendt etik har i for ringe grad interesseret sig for de procedurale og refleksive aspekter ved det som i artiklen kaldes den forhandlede normdannelse. Diskursetikken således som den udvikles hos Jürgen Habermas kan fungere som teoretisk ramme for en sådan analyse. Artiklen præsenterer en undersøgelse af det svenske Gentekniknævn med henblik på at vise hvorledes den forhandlede normdannelse foregår i dette nævn. Artiklen konkluderer på baggrund heraf at den forhandlede normdannelse peger på et bredere politisk spørgsmål om mulighedsbetingelserne for (...) et deliberativt demokrati. I denne optik er anvendt etik ikke primært et spørgsmål om applicering af normer eller principper, men om studiet af mulighedsbetingelserne og formerne for en kollektiv evaluering af det normative grundlag for konkrete handlinger. (shrink)

Hur bör vi bete oss mot livsformer som är väldigt annorlunda än vi? Spelar det någon roll att de är annorlunda? Spelar det någon roll hur annorlunda? Etiken sysslar med många olika frågor som alla har att göra med hur vi bör hantera det faktum att det vi gör (eller inte gör) påverkar andra än oss själv. En fråga för etiken gäller vad som gör en handling rätt. Är det till exempel effekterna av handlingen, avsikten med handlingen, eller ligger det (...) i själva handlingen som sådan? En annan fråga för etiken är vad som har värde och ytterligare en är vilka olika slags värden det finns. Den fråga vi framför allt skall ägna oss åt här har att göra med vem man behöver ta etisk hänsyn till när man handlar eller fattar beslut, och varför. Man brukar fråga: ”Vad krävs för att vara ett moraliskt objekt” eller ”vad krävs för att ha moralisk status”? Det är två olika sätt att ställa samma fråga. I vårt fall skall vi försöka ta reda på om extrema livsformer kan ha moralisk status, det vill säga om vi måste ta hänsyn till dem när vi handlar eller fattar beslut som påverkar dem. (shrink)

Na primjeru Utopije morala Karla Alberta i Elenor Jain, autor pokazuje razliku između ontološke etike kao metafizičke etike i svih drugih prošlih i suvremenih etika kao nemetafizičkih. Središnja pretenzija ontološke etike kao aktualne etike primjerene vremenu ležiu tome da ona može nadmašiti specifičnosti pojedinačnih kultura i pokazati fundament etičkog mišljenja i djelovanja, koji prevladava razdvajajuće elemente tradiranih moralnih predodžaba ili religioznih normi te obraća pažnju na ono zajedničko što ljudi i narodi doživljavaju kao iskustvo bitka, u smislu ontološke misli, od (...) Parmenida i Platona do Heideggera i Lavellea. Nasuprot tom prenaglašavanju Platonove idealističke linije u europskoj praktičnoj filozofiji, autor ovoga rada ukazuje na druge smjerove europske filozofije, te posebno ističe Aristotelovu philosophia anthropina kao nemetafizičku praktičnu filozofiju u smislu jedinstva etike i politike, neovisno o metafizici. Dok Albert i Jain zagovaraju bliskost etike i estetike, te u smislu modernog globalizma povezuju europsku filozofiju s izvaneuropskom mitološkom i metafizičkom mudrošću, autor ovoga rada ukazuje na Gadamerovu interpretaciju odnosa phronesisa i sophiae u VI. knjizi Aristotelove Nikomahove etike i naHeideggerovu fundamentalnu ontologiju, ne kao metafiziku, nego kao hermeneutičku praktičnu filozofiju, da bi na tragu Finkove interpretacije VII. knjige Platonove Države pokazao mogućnost drukčijeg tumačenja odnosa dokse i episteme od onoga što ga pružaju Albert i Jain, kako kod samoga Platona tako i u transcendentalnoj fenomenologiji životnog svijeta kod kasnoga Husserla. Jer suvremenom globalnom svijetu više je potrebna nemetafizička praktična filozofija – kao povijesnom svijetu života primjereno mišljenje – negoli metafizička etika i mitologija.Am Beispiel von Die Utopie der Moral von Karl Albert und Elenor Jain zeigt der Verfasserden Unterschied zwischen einer ontologischen Ethik als einer metaphysischen Ethik und allenanderen vergangenen und gegenwärtigen Ethiken als nicht-metaphysischen Ethiken. Der Hauptanspruchder ontologischen Ethik als einer aktualen und der Zeit angemessenen Ethik liegtdarin,dass sie die Eigenartigkeiten der einzelnen Kulturenübergreifenund das Fundamentumdesethischen Denkens und Handelns aufweisen kann, das die trennendenElemente der tradiertenMoralvorstellungen oder religiösenNormen aufhebt und die Aufmerksamkeitauf dasGemeinsamelenkt, welches die Menschen und die Völker als Seinserfahrung erleben – im Sinnedesontologischen Gedankens von Parmenides und Platon bis Heidegger und Lavelle. Im Gegensatzzu dieser überbetonten idealistischen Linie Platons in der europäischenpraktischenPhilosophieweist der Verfasserdieser Arbeitauf die anderenStrömungen der europäischenPhilosophiehin und hebt insbesonderedie aristotelische philosophia anthropinaals nicht-metaphysischepraktische Philosophie im Sinne der Einheit von Ethik und Politik hervor,die vonderMetaphysik unabhängig ist. WährendAlbertund Jain die Nähe von Ethik und Ästhetik befürwortenund im Sinne des modernen Globalismus die europäischePhilosophie mit der außereuropäischenmythologischen und metaphysischen Weisheitverbinden, verweist der VerfasserdieserArbeitauf Gadamers Interpretationdes Verhältnissesvon phronesisund sophia im VI.Buchder NikomachischenEthik vonAristotelesund auf die Fundamentalontologie Heideggers–aufgefasst nicht als eine Metaphysik, sondern als hermeneutische praktische Philosophie. AufdenSpurender Fink’schenInterpretationdes VII. Buches von Platons Staat zeigt der Verfassersodannauf, dass eine andereMöglichkeit zur Deutung des Verhältnissesvon Doxe und Epistemebestehtals jene, die von Albertund Jain befürwortet wird,sowohl bei Platon selbst als auch inderTranszendentalphänomenologieder Lebenswelt beim späten Husserl. Denn die globale WeltderGegenwart braucht mehr eine nicht-metaphysische praktische Philosophie und ein der geschichtlichenLebenswelt angemessenes Denken als eine metaphysische Ethik und Mythologie. (shrink)

“Neyi bilebilirim? Nasıl bilebilirim? Nasıl eylemde bulunurum?” sorularına felsefe tarihi boyunca cevap aranmıştır. Yanıtların sürekli yenisi ile güncellendiği bir süreçte, bugün geldiğimiz nokta bize bilginin hakikatine yönelik araştırmaların yerini gündelik bilginin ticaretine bıraktığını göstermektedir. ChatGPT (3,5) gibi yapay zekâ dil modelleri insanların sıradan sohbet arkadaşı olmasının ötesinde, kendi ifadesi ile dili anlama, analiz etme ve üretme yeteneklerine sahip bir mekanizmadır. Yapay zekanın gelişimiyle birlikte, akademik yazım süreçlerinde yapay zekâ tabanlı dil modelleri araştırmacılara, yazarlara ve öğrencilere yazma sürecinde hız, veriye dayalı (...) içerik üretimi ve hataların azaltılması gibi faydalar sunarken, etik kaygıları da beraberinde getirmektedir. İçinde bulunduğumuz çağ itibariyle yapay zekânın makale yazabilir olması değil, bu makaleyi nasıl değerlendirmemiz gerektiği gerçeği ile yüzleşmek zorundayız. Yapay zekâ ve insan iş birliğinin, akademi dünyasında özgün ve değerli içerikler oluşturması imkânsız değildir. Buna karşın öne sürülen düşüncenin ne derece intihal olduğu, intihal ise nasıl bir tavır izlenmesi gerektiği tartışmalıdır. Bu çalışmada, yapay zekâ ve akademik yazım alanlarının birlikte ilerlemesi ve etkileşimi dikkate alındığında yapay zekâ temelli dil programlarının yardımı ile üretilen yazıları nasıl değerlendirmemiz gerektiğini tartışacağız. Bu doğrultuda ilk bölümde, ChatGPT’nin kavramsal tahlil ve mantıksal çıkarım ilkelerini sınadık. ChatGPT kendisine sorduğumuz genel konulara belirli etik ön kabuller çerçevesinde makul yanıtlar vermektedir. Buna karşın, özellikle mantıksal akıl yürütmeye ilişkin konularda yeteri kadar başarılı olamadığı gibi tekrar eden komutlar ChatGPT’nin mantıksal tutarsız yanıtlar vermesine sebep olmaktadır. Söz konusu tutarsızlık kendisinin etik ön kabulüne de sirayet edebilmektedir. Dolayısı ile mevcut ön kabullerin nasıl tasarlandığına ilişkin soruları beraberinde getirmekte ve ChatGPT’nin güvenirliğini tartışmaya açmaktadır. İkinci bölümde ise ChatGPT’den karşılaştırmalı bir konu üzerine deneme yazmasını istedik. Doğru ve açıklayıcı komut dizimi ile kelime sınırı olmaksızın ChatGPT yardımı ile bir makale yazmak mümkündür. Buna karşın ortaya konan metnin özgünlük ve intihal denetiminin nasıl yapılacağı/yapılması gerektiği tartışmalıdır. Bu çalışmada da gösterildiği gibi çevrimiçi benzerlik tespit uygulamaları tüm dilleri algılayacak şekilde yapay zekâ desteğini henüz sağlayamadığı için İngilizce ve Türkçe aynı içeriğe sahip yazıların benzerlik oranı birbirinden tamamen farklıdır. Bununla birlikte, yapay zekâ yardımı ile yazılan bir metnin ne derece özgün kabul edileceği de ayrıca tartışmalıdır. Sadece öğrenen değil öğreten ve yazıların denetlenme ve yayımlanma sürecinde rol alacak kimselerin de faydalanabileceği ChatGPT’nin akademide ne şekilde yer alacağı/alması gerektiği ötelenemez bir meseledir. Çalışmamızı bu tartışmaya verilebilecek yanıtlar çerçevesinde ilerleterek şu sonuca ulaştık: Yapay zekânın getirdiği ilerleme araştırmacılara kullanışlı imkanlar sunsa da etik ve güvenilirlik açılarından dikkatli bir şekilde yönetilmediği takdirde araştırmacının özgün doğasından uzaklaşmasına sebep olabilir. Netice itibariyle yapay zekâ yardımı ile ortaya konan bir çalışmanın araştırmacının kendi özgünlüğünü ve etik kaygılarını içermesi esastır. (shrink)

Wittgenstein Tractatus'ta anlamlı bir tümcenin işlevinin bir şey durumunu öne sürmek olduğunu belirtir ve böyle yapmayan bütün tümceleri anlam alanının dışına bırakır. Buna karşılık anlam alanının dışında kalan tümceler işlevsiz değildirler; onlar bir şeyleri gösterebilirler. Bu söylemek/göstermek ayrımı Tractatus için temel önemde olsa da ayrımın göstermek ile ilgili kısmını Wittgenstein yeterince açıklamaz. Bu yazıda bu kavramın özellikle de etik ve estetik söz konusu olduğunda bir bakış açısını göstermek olarak anlaşılabileceğini öne süreceğim. Algı çalışmalarında yaygın bir kavram olan bakış açısı, (...) dilbilim alanına özellikle metafor konusundaki çalışmalarla taşınmıştır. Bir metaforun belirli bir bakış açısı etkisi yaptığı sıklıkla söylenir. Wittgenstein'ın "göstermek" derken anlatmak istediği bir bakış açısı kazandırmak olarak yorumlanabilir. -/- In Tractatus, Wittgenstein states that the function of a meaningful sentence is to assert a state of affairs and excludes all sentences that do not do so from the realm of meaning. Sentences outside the realm of meaning, however, are not useless; they can show something. Although this saying/showing distinction is of fundamental importance for Tractatus, Wittgenstein does not clearly explain the part of the distinction related to showing. In this paper I will argue that this notion can be understood, especially in the case of ethics and aesthetics, as showing an aspect. Aspect, which is a widely used notion in perception studies, has been carried to the field of linguistics, especially with studies on metaphor. It is often said that a metaphor makes an aspectual effect. What Wittgenstein meant by "showing" can be interpreted as making someone recognise an aspect. (shrink)

Den här rapporten analyserar kortfattat Joseph H. Carens senaste bok, The Ethics of immigration. Den inledande delen av dokumentet berör de grundläggande principerna från boken och hur Carens härleder sin utvärdering av olika immigrations och integrations principer från Ius Soli inom ett liberalt demokratiskt ramverk. Den andra delen behandlar bokens huvudsakliga metodologiska område, detta är den dualistiska strukturen Carens använder och hur den ska bli förstådd med hans givande bidrag. Slutligen kommer dokumentet undersöka den milda anti-cosmopolitan attityden Carens håller och (...) dess implikationer. (shrink)

Artikelns utgångspunkt är att dagens biomedicinska samhälle ger upphov till frågor om teknikens möjligheter och risker. Avstamp tas i Ulrich Becks diskussion om att dessa motpoler föder en reflexiv modernitet. Ambitionen är att undersöka hur detta reflexiva tillstånd försiggår på ett individuellt plan, närmare bestämt inom en yrkesgrupp som bedriver omdebatterad biomedicinsk forskning. Den empiriska ingången är diskussioner om etik som författaren har haft med forskare från Lund Stem Cell Center. Forskarnas funderingar präglas av komplexitet och motsägelsefullhet. Å ena (...) sidan förekommer ifrågasättande av den egna forskningen, å andra sidan en pragmatisk inställning som innebär att den laboratoriestyrda verksamheten blir riktgivande. Artikeln visar hur reflexioner om etik får ringa betydelse för hur biomedicinsk kunskap produceras – snarare blir de redskap för forskarna att göra yrkesverksamheten kulturellt hanterlig. Artikeln betonar samtidigt att på sikt får reflexiva etiska samtal betydelse för forskningens praxis. (shrink)

Diogenes of Sinope, bilinen adıyla Diogenes ya da Sinoplu Diyojen’e yönelik yapılan bu çalışmada amacım, Dioegenes’in yaşamının, felsefi duruşunun ve benimsediği etik kuralların kapsamlı ve belgelenmiş bir şekilde sunulmasıdır. Diogenes’in hayatını ve öğretilerini güvenilir bir şekilde aktarmak aşırı derecede zordur, çünkü diğer antik filozoflardan ayrı olarak, onun yaşamına ilişkin güvenilir kaynaklar bulmak oldukça sınırlıdır. Ayrıca, fıçının içinde yaşayan bir Kinikli’ye yönelik ortaya konulmuş birçok kurmaca anekdot ile uğraşılması gerekmektedir. Güvenilir bilginin azlığı ve belgesiz atıfların yarattığı zorluklara rağmen, yine de (...) birçok kişinin hayalinde hayatta kalmayı başaran ünlü filozofun portresini ölümünden yirmi üç yüzyıl sonra yeniden inşa etmek mümkün gözükmektedir. Bu bağlamda, Diogenes’in yaşam tarzı ve felsefesine yönelik bilgiler verilecek, ardından temsil ettiği akım olan kinizmin temel öğretileri çeşitli kaynaklardan gösterilerek aktarılacaktır. Son olarak da, Diogenes’in Sinop kültürünün ve kültürel mirasımızın bir parçası olarak kabul edilmesinin mümkün olup olmadığı tartışılacaktır. (shrink)

Avdelningen för Filosofi, Institutionen för Filosofi och Teknikhistoria, KTH, Stockholm. Detta dokument får tills vidare fritt användas och kopieras.

Med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori og med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi m.m. argumenterer forfatteren for at der i dag ikke findes et etisk regelsæt som kan fortælle os hvad vi skal gøre og ikke gøre.