Hélé Béji est écrivain. Agrégée de lettres modernes, elle a enseigné la littérature à l'Université de Tunis avant de travailler à l'Unesco en tant que fonctionnaire internationale. En 1998, elle fonde le Collège international de Tunis, société littéraire où des penseurs tunisiens et étrangers viennent s’exprimer sur la culture et la politique contemporaines. Elle est l’auteur d´essais et récits qui brossent un portrait critique de la décolonisation et de l’identité culturelle. Elle consacre également des ouvrages à la question féminine, en (...) analysant les signes de sécularisation de la religion musulmane au sein des sociétés modernes. Parmi ses ouvrages publiés, on citera Désenchantement national (1982), L’imposture culturelle (1997), Nous, Décolonisés (2006), Islam Pride (2011). Nous l’avons rencontrée pour un entretien autour de son dernier ouvrage Dommage Tunisie. La dépression démocratique, Gallimard, 2019. (shrink)

This study analyzes how the board’s characteristics could be associated with globally corporate social responsibility CSR and specific areas of CSR. It is drawn on all listed firms, in 2016, on the SBF120 between 2003 and 2016. Our results provide strong evidence that diversity in boards and diversity of boards globally are positively associated with corporate social performance. However, they influence differently specific dimensions of CSR performance. First, we show that large boards are positively associated with all areas of CSR (...) performance, while specific and overall CSR scores are negatively associated with CEO-chair structures. Second, board gender diversity is positively associated with human rights and corporate governance dimensions. Third, age diversity is positively associated with corporate governance, human resources, human rights, and environmental activities. Also, our results provide evidence that outside directors care about CSR performance. Specifically, the presence of foreign directors is positively associated with environmental performance and community involvement, whereas CSR-Governance dimension is positively associated with the presence of independent directors. Regarding the director’s educational level, post-graduated directors are positively and significantly associated with overall CSR score and all CSR sub-scores, except the corporate governance one. When directors have multiple directorships, they are more concerned about human resources, environmental performance, and business ethics. Finally, our findings are robust only in non-family firms. In fact, family boards are less diverse than non-family ones; specifically, they have a lower number of independent, foreign, and high-educated directors. (shrink)

Ten years after the enactment of the Biologics Price Competition and Innovation Act, competition in biologics markets remains scant and far from sufficient for lowering prices of biologics to the level of 80-90% price drops seen in generic drug markets. This reality is not a result of one or two cardinal reasons, but many. If lowering the price of biologics is the goal and competition is the means by which we seek to achieve that goal, then there does not seem (...) to be a quick fix to address all of the many impediments to competition that plague biologics markets. Yet, certain changes to how the Food and Drug Administration evaluates and approves biologics may go a long way toward the creation of meaningful competition in biologics markets. One such change would be making original biologics' manufacturing information available to follow-on manufacturers.As recognized by several commentators, access to biologics manufacturing information is key to increasing competition in biologics markets. Without access to such information, making follow-on biologics is difficult and expensive, if not outright impossible. This is expected to be especially true for the highly anticipated class of interchangeable biologics, none of which has been approved by the FDA to date. Yet, it has long been the position of the brand-name pharmaceutical industry that biologics manufacturing information is proprietary and, thus, may not be shared. Congress has subscribed to the Industry's position, prohibiting the FDA from disclosing regulatory filings submitted by developers of original biologics, including manufacturing information, to third parties. That prohibition not only undermines competition in biologics markets, but is also wasteful, potentially unethical, and poses unnecessary risks to the health and safety of patients.This article makes the case for FDA sharing of original biologics manufacturing information with follow-on biologics developers. It is informed by the similar legal and commercial circumstances in the area of pesticides and the regulatory regime established by Congress in the Federal Insecticide, Fungicide and Rodenticide Act, which is administered by the Environmental Protection Agency. The article reviews the FIFRA regime, including its upholding as constitutional by the United States Supreme Court, and then examines its applicability to the area of biologics. The article concludes with a proposal for a similar regime to be incorporated into the pathway for approval of follow-on biologics as a means of increasing competition in biologics markets. (shrink)

Fair trade aims at humanising the capitalist economy by serving the community, instead of simply striving for financial profit. The current fair trade sector is an excellent example of an innovation where networks based on ethical principles can help to effectively serve this market. Our analysis is based on 48 interviews amongst fair trade innovators in France and illustrates the advent of a new type of entrepreneur, one that is grounded in the social and solidarity economy (SSE). Based on a (...) service-dominant logic, these innovators aim to construct a 'new world' centred on trade relationships by integrating the role of multiple-player networks into the creation of value in the market. (shrink)

In France, Fair Trade arrived on the scene in the late twentieth century, and since then has passed through several experimental phases before becoming an enduring "realistic" economic alternative. To understand the transformation, this article defines Fair Trade as a social construct issues and tensions of which change depending on the point of entry. By conducting a secondary analysis of several data sets from varied sources, including documentary material, interviews, and observations, the authors trace the history of Fair Trade in (...) France, define its introduction as a system, describe its institutionalization, and contribute to a greater understanding of how its ideals have changed and become more professional over time. The analyses reveal that the term "Fair Trade" has become ambiguous, spanning divergent and conflicting ideas and projects, including opening and closing conventional market systems and alter-globaliza-tion and anti-globalization. (shrink)

Researchers have considered individual and organizational factors of ethical decision making. However, they have little interest in situational factors :101–125, 2013) which is surprising given the many situations sales persons face. We address this issue using two pilot qualitative studies successively and a 2 by 2 within-subject experiment with sales scenarios. Qualitative and quantitative data are obtained from front-line employees of the main French retail banks that serve low-income customers. We show that the recognition of an ethical issue differs depending (...) on the role behavior salespersons are engaged in and the nature of the conflict of interest they face. Moreover, the combined effect of these two situational characteristics is mediated by moral intensity. This study not only adds evidence on situational factors affecting ethical decision but also extends empirical research on sales ethics by revealing sales situations that are not considered in the empirical literature. The research implications of the findings are discussed along with the study’s limitations and suggestions for future research. (shrink)

This special edition of JLME celebrates the life of Charity Scott, Professor Emerita and Founding Director of the Center for Law, Health & Society at Georgia State University College of Law.

At the turn of the nineteenth and twentieth centuries a concerted effort was made in the discipline of fluid mechanics to make hidden and fleeting processes visible and to capture the results photographically. I examine two important cases. One concerns the photographs taken by H. S. Hele-Shaw in the 1890s showing the flow of a “perfect”, frictionless fluid. The other case deals with the photographs of boundary layer separation taken by Ludwig Prandtl. These were presented to the Third International Congress (...) of Mathematicians in Heidelberg in 1904. My concern in both cases will be with the relation of the photographs to the reality actually or putatively portrayed in the photograph. Superficially the two cases are very different. “Perfect” fluids were accepted as mere mathematical abstractions to which nothing real could correspond while the reality of the boundary layer has been accepted as a discovery of enormous physical and technical importance. A detailed examination, however, suggests some inner connections of a kind that challenges the understanding of certain “common sense” distinctions between the two cases.Keywords: Sichtbarmachung; Fluid mechanics; Perfect fluids; Boundary layer; Social construction; Prandtl; Hele-Shaw. (shrink)

I denne artikkelen drøfter vi hvordan norske forbrukeres holdninger til genmodifisert mat har endret seg gjennom årene. Allerede da genteknologi ble etablert som et eget forskningsfelt og utviklingsområde på 1980-tallet, viste den norske opinionen stor skepsis. Den norske lovgivningen tidlig på 1990-tallet utmerket seg også som den mest restriktive i Europa. Dette bildet endret seg ikke mye i løpet av 1990-tallet, mens opinionen i mange europeiske land i disse årene kom mer på linje med den norske. I hele denne perioden (...) var både forbrukeropinionen og lovgivningen i USA langt mer aksepterende enn i Europa, noe som ga seg utslag i en handelskonflikt som toppet seg med EU sitt moratorium for utsetting av genmodifiserte planter i 1999. I denne artikkelen stiller vi spørsmålet om norske forbrukeres holdninger til genmodifisert mat har endret seg de siste årene. Artikkelen viser at mellom 2002 og 2007 er det en voksende gruppe av forbrukere som ser ut til å akseptere genmodifiserte matvarer hvis det fører til en helse- eller miljøgevinst. Men til tross for dette så er nordmenn fremdeles skeptiske til genmodifisert mat. Det kan tolkes slik at genmodifisert mat ikke har ført til den nytten som ansees nødvendig for å ta den risikoen det innebærer å gjøre et betydelig skifte i matseddel. Matpatriotisme og en kulturell konservatisme når det gjelder skifte i matvaner bidrar også til å forklare den dominerende vente-og-se-holdningen. (shrink)

La noción de Witz tiene su origen en Shafiesbury y, posteriormente, en Kant y en Fichte. El genio es el puente de unión entre la aparente contradicción de la naturaleza con la libertad y, gracias a esta importante función es el único que logra conciliar la armonía helénica con la desarmonía romántica. Desde este planteamiento el autor intenta mostrar: primero, la configuración del genio desde las nociones de naturaleza y libertad (Kant); segundo, la posible conciliación efectuada por el genio entre (...) el espíritu helénico y el espíritu romántico, que no es otra cosa que la esencia de la poesía moderna (Schlegel, Goethe); tercero, una conciliación aparente que culmina, más bien, con la frustración y el desengaño del genio, que se vuelve, según la terminología hegeliana, "conciencia infeliz" (Hegel). (shrink)

Gedwongen worden om vrij te zijn? Jean-Jacqcues Rousseau is vaak weggezet als wegbereider van autocratisch of zelfs totalitair denken. Als bewijs daartoe wordt dan onder meer een frase uit zijn ‘Het maatschappelijk verdrag’ aangehaald. Daarin lezen we ‘dat alwie zal weigeren te gehoorzamen aan de algemene wil, er door het hele lichaam toe gedwongen zal worden’ (Boek I, 7). Maar wat is de betekenis van die frase? De auteur beargumenteert dat Rousseau niet vanzelfsprekend als een autoritaire ideoloog kan worden weggezet, (...) en ook niet als iemand die overheidsdwang vanzelfsprekend acht voor het nastreven van zijn doelstellingen. Veeleer moet hij worden begrepen als auteur van ‘constitutionele fictie’, een benadering die de auteur hier begrijpt als een denkstrategie om de fundamenten van onze democratie bloot te leggen en die ons ook in staat stelt de actuele verschijningsvorm ervan te beoordelen. (shrink)

"Det biologiske informationsbegreb" er et bidrag til analysen af biologiens grundlagsproblemer. Begrebet om information i levende systemer forstås oftest som den genetiske kodeskrift eller som egenskaber afledt heraf. Dette begreb indgår som kernen i en central forestilling biologien om det levendes natur, og det viser samtidig hen til begreber om skrift og tegn, som de humanistiske videnskaber omhandler. -/- Hele dette idekompleks rejser filosofiske spørgsmål, som behandles i bogen. Selvom der er tale om en afhandling i teoretisk biologi og videnskabsteori, (...) indeholder bogen en række afsnit af mere introducerende art, bl.a. om informations- og sprogteori. -/- Tesen er, at livet alment kan forstås som en proces, hvori naturen på forskellige måder organiseres gennem tegn. Herved aktualiseres den generelle semiotik eller tegnlære, som den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce grundlagde. Samtidig fastholdes nødvendigheden af mere specifikke teorier for at skelne mellem sproget som unikt tegnsystem og naturens andre tegntyper. -/- Centrale ideer om organisation, formålsrettethed, kompleksitet og sprog gennemgås og kritiseres, og bogen rummer et udkast til et mere generelt begreb om information i den levende natur. Gennem udviklingen af det almene og det biologiske informationsbegreb – herunder det, der kaldes semiotisk realisme – bidrager afhandlingen til at bygge en bro mellem humaniora og naturvidenslab. -/- --- Cite as: Claus Emmeche (1990): Det biologiske informationsbegreb. En licentiatafhandling i teoretisk biologi og videnskabsteori. [Institut for Biologisk Kemi B, Københavns Universitet, 1989]. Århus: forlaget Kimære. ISBN: 8777110234. (shrink)

Det er efterhånden en udbredt antagelse, at Jean-Jacques Rousseau i mange hen- seender kan betragtes som den (ikke særligt) skjulte bagmand bag meget af det, vi i vore dage generelt betegner som populisme. I dette paper undersøger jeg den påstand. For det første argumenterer jeg i forlængelse af Quentin Skinner for, at det i det hele taget er problematisk at indordne klassiske tænkere i kategorier, de ikke selv kendte til. For det andet argumenterer jeg for, at dette problem i særlig (...) grad gælder Rousseau, hvis tænkning i høj grad synes at modsætte sig enhver form for klassifikation. Ikke desto mindre forsøger jeg for det tredje at besvare spørgsmålet om, hvorvidt Rousseau faktisk var populist – og ender med at konkludere, at det er en tvivlsom påstand. Artiklens egentlige konklusion er imidlertid, at det egentligt givtige ved at genbesøge Rousseau snarere ligger i, at han tvinger os til at gentænke vores politiske vokabularer på en måde, der rokker ved hævdvunde forestillinger. (shrink)

Sur la base des travaux théologiques publiés par Ernst Troeltsch entre 1900 et 1913, rassemblés dans le volume 111 de ses Oeuvres , nous cherchons à montrer comment s'est précisée sa pensée sur la théologie durant cette période. Dans le but de l'intégrer à la culture scientifique, il lui assigne pour méthode et site l'histoire de la religion en général, et pour tâche propre l'exploration des connaissances normatives qui se dégagent de la finalité de cette histoire. La tâche spécifique de (...) la théolo­gie chrétienne est de situer la prédication de Jésus et celle de l'Église dans l'histoire universelle de la religion et de subvenir aux besoins spirituels de la communauté ; il lui trace, dans cette perspective, un programme de « dogmatique » inspiré de Schleiermacher.L'intérêt actuel de la pensée de Troeltsch est de souligner les condi­tionnements historiques du christianisme auxquels doit se soumettre la théologie. Cependant, ni son épistémologie ni sa conception téléologi­que de l'histoire ne peuvent fonder la méthode d'une théologie pour aujourd'hui. Trop préoccupé du déploiement de Hélée religieuse, il ne permet pas de penser la révélation de l'Absolu dans la contingence de l'événement et de la chair du Christ. Mais son souci du divorce entre la pensée chrétienne et la culture occidentale moderne nous encourage à frayer les voies du « libre christianisme » auquel il aspirait.On the basis of the theological works published by Ernst Troeltsch between 1900 and 1913, brought together in volume III of his Works , we would like to show how his thinking on theology during this period became more precise. In order to integrate it into scientific culture, he uses a method and background in the history of religion in general, and more particularly the exploration of normative knowl­edge that comes out of the finality of this history. The specific task of Christian theology is to situate the preaching of Jesus and that of the Church in the universal history of religion and to provide for the spiritual needs of the community. In this perspective he traces a program of “dogmatics" inspired by Schleiermacher.Today's interest in the thought of Troeltsch is to point out the historical conditions of a Christianity that ought to defer to theology. Nevertheless, neither his epistemol­ogy nor his theological conception of history are capable of laying the ground for a theological method today. Too preoccupied about the use of the religious Idea, he does not allow for reflection on revelation of the Absolute in the contingency of the event and theflesh of Christ. But his concern about the divorce between Christian thought and modern occidental culture encourages us to trace the paths of a 'free Chris­tianity " to which he aspires. (shrink)

Gennemgang af Martinus' åndsvidenskabelige skrifter med en fyldig introduktion til hele kosmologien og de menneskelige stadier i den kosmiske udviklingsspiral. Til teosofisk og antroposofisk interesserede, samt nye og garvede læsere af Martinus' skrifter.

Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før. -/- Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af en (...) udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden. -/- Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko. (Tekst fra pressemeddelelse) -/- Filosofi kræver universel gyldighed og en frigørelsesfilosofi må derfor kræve frigørelse for alle mennesker. Frihed er dog meget ulige fordelt, og frigørelsesfilosofi tager følgelig parti for dem, der mest tydeligt er ekskluderede fra samfundsmæssige goder og politiske rettigheder: Den tredjeverdens fattige under den globaliserede kapitalisme, oprindelige folk og farvede i racistiske samfund, kvinder i mandschauvinistiske kulturer, illegale immigranter m.fl.. -/- I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer. -/- Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent. -/- Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum. -/- Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008. (Bogens bagside tekst - udvidet version). (shrink)

Skildring af den mangeårige udveksling af idéer mellem to af det 20. århundreders store danske tænkere, der viser, hvordan de, trods meget forskellige udgangspunkter, blev forenet i deres modsætninger. Til læsere med interesse i filosofi, teologi og dansk åndsliv i det hele taget.

Toen onze grootouders als huilende baby’s ter wereld kwamen telde de vroedvrouw hun vingers en tenen om hun gezondheid te bepalen. Tegenwoordig wordt daarvoor een breed scala aan technieken ingezet, bijvoorbeeld om het bloed te screenen dat een paar dagen na de geboorte wordt afgenomen uit de hiel van een kind. Dit is de zogenaamde hielprik, ofwel de neonatale screening. De technieken die worden gebruikt om babybloed te analyseren hebben de afgelopen veertig jaar gezorgd voor verschuivingen in de visie op (...) wat ‘ziekte’ is en wat ‘gezondheid’. En naar alle waarschijnlijkheid gaan die betekenissen de komende tien jaar opnieuw veranderen, wanneer het goedkoper en effectiever wordt om het hele genoom van een kind bij de geboorte te analyseren dan om de huidige screeningsmethoden te blijven gebruiken. Hoe beïnvloeden deze ontwikkelingen onze visie op wat het betekent om een gezond kind te krijgen? En kunnen ouders in de toekomst ooit nog vol vertrouwen zeggen: ‘Ons kind blaakt van gezondheid’? (shrink)

The French philosopher Jean-Luc Nancy passed away last August at the age of 81. In the Netherlands, Nancy became widely known to a broader audience through his short essay The Intruder (2000). In it, he describes the process surrounding the heart transplant he underwent in 1990: the surgery, the trials, the medication to prevent rejection, the cancer that resulted from it, and the chemotherapy required to combat it. -/- Nancy describes how the heart of a stranger—the intruder—penetrated the very core (...) of his being. He writes: "Never before have I been so sharply struck by the strangeness of my own identity, a strangeness that, despite everything, had always been perfectly clear to me (...)." -/- [In Dutch: De Franse filosoof Jean-Luc Nancy overleed vorig jaar augustus op 81-jarige leeftijd. In Nederland is Nancy bij een breder publiek vooral bekend geworden met zijn korte essay De Indringer (2000). Hierin beschrijft hij het proces rondom de harttransplantatie die hij in 1990 onderging: de operatie, de beproevingen, de medicatie om afstoting te voorkomen, de kanker die daar het gevolg van was en die moest worden bestreden met chemokuren. Nancy beschrijft hoe het hart van een vreemde ander – de indringer – tot de kern van zijn hele wezen is doorgedrongen. Zo schrijft hij: ‘Nooit eerder ben ik met een dergelijke scherpte geraakt door de vreemdheid van mijn eigen identiteit, een vreemdheid die me desondanks altijd zonneklaar was (…).’. (shrink)

Artikkelen tar utgangspunkt i den norske idrettsmodellen der topp og bredde hører sammen, og der toppidrettsutøvere uvegerlig blir rollemodeller for barn og unge. Den moderne toppidretten er i økende grad preget av egoistiske holdninger der det dreier seg hele tiden om å skaffe seg fordeler. I denne artikkelen tar jeg opp egoisme, rettferdighet og sjenerøsitet som tre grunnleggende holdninger i idrettskonkurranser og drøfter hvorvidt man med inspirasjon fra sjenerøsitetsidealer og praktiske eksempler kan tenke seg en toppidrett som i større grad (...) bygger på sjenerøsitet. Artikkelen starter med en kort presentasjon av den norske idrettsmodellen og jeg skisserer deretter tre kriterier som alle idrettskonkurranser må oppfylle: 1) spille for å vinne, 2) klare regler som følges, og 3) respekt for konkurrenter. Deretter presenterer jeg egoisme, fairness og sjenerøsitet som tre mulige grunnholdninger, og de implikasjonene de har i en idrettslig sammenheng. Etter en gjennomgang av den grunnleggende egoismen i dagens toppidrett, som infiserer ikke bare utøveren, men også hele systemet rundt utøveren, diskuteres muligheten for å utvikle holdninger basert på sjenerøsitet. Det nevnes tre kilder til inspirasjon; engelsk overklassesport, Nietzsches tanker om den overlegne mester, og Arne Næss' sportspraksis og hans saklighetslære for gode diskusjoner. Deretter presenteres empiriske eksempler på sjenerøsitet og hva en spillteoretisk analyse av ulike holdninger gir som resultat. Jeg konkluderer med at en endring i retning av sjenerøsitet vil gi en rikere toppidrett og et bedre grunnlag for en helhetlig idrettsmodell.Nøkkelord: etikk, idrett, egoisme, rettferdighet, sjenerøsitetEnglish summary: From egoism to generosity – can elite sport be reformed?The Norwegian sport model can be visualized as a pyramid with mass sport at the base and elite sport at the top. This means that elite athletes become role models for children and young athletes. However, modern elite sport is increasingly characterized by egoistic attitudes where the goal is to acquire advantages that the other athletes do not have. The article discusses egoism, fairness and generosity as three fundamental attitudes in sporting competitions and discusses whether it is possible to develop an elite sport that is based on generosity to a greater extent than now. The article starts with a presentation of the Norwegian sport model and then sketches three criteria that every sporting competition must fulfill, 1) play to win, 2) clear rules that must be complied with, 3) respect for fellow competitors and opponents. Then there is a delineation of egoism, fairness and generosity as three possible attitudes and the implications they have in the context of sport. Egoism seems to be the basic attitude in elite sport today and it infuses not only the athletes but the whole system around them. The article then looks into the possibilities for generosity in elite sport and draws inspiration from three quite different sources; 1) British upper-class sport in the 19th century, 2) Nietzsche's views of the superior and brilliant masters, and 3) the philosopher Arne Næss' sport philosophy and his rules for good academic debates. This is followed by empirical examples of generosity and a game theoretical illustration of the consequences of egoism and generosity. The conclusion is that a change in the direction of generosity will lead to a richer and more meaningful elite sport and provide a better basis for an organic sport model. (shrink)

Romantikken er en sammensat kulturhistorisk og andshistorisk stromning, som brod frem i slutningen af 1700-tallet og kulminerede i den forste tredjedel af 1800-tallet, men havde udlobere helt ind i det 20. arhundrede. Ud over at formulere et sAerligt verdenssyn, der abnede for en dyrkelse af folkelig fortid, for melankolsk livsforelse, dybe trAengsler, anelser, splittelse og higen efter helhed og harmoni og meget andet, var den karakteriseret ved en kritisk reaktion mod to af den tids stAerke stromninger: Den oplysningstid, som i (...) den romantiske kritik ofte blev fremstillet som en kold, reduktionistisk, materialistisk rationalisme, og den endnu koldere materialistiske og rationalistiske modernitet. En ubehagelig fremtid, som romantikerne sa trAenge sig pa med den fremvoksende industrialisering.Givet er det, at romantikkens kosmologi og filosofi blev formuleret blandt tyske intellektuelle i sidste halvdel af 1700-tallet, og at stromningen i forskellig rytme og med varierende styrke spredte sig ud over Europa. Gennemslaget inden for faglige, videnskabelige og kunstneriske omrader varierede dog meget, og pavirkningen af andslivet var hojst forskellig fra land til land. Denne bogs mere end 40 artikler - alle skrevet af forskere pa det nye, store Aarhus Universitet - spreder sig derfor over hele perioden mellem sidste kvartal af 1700-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og omhandler alt fra forskning i Frankenstein og Aedle vilde over nationalisme og gymnastik til Florence Nightingale og onde hekse. (shrink)

Når man går i gang med et forskningsprojekt, vil der typisk være nogle forskningsetiske problemstillinger, man skal forholde sig til. Det kan fx være, at man skal have indhentet informeret samtykkeerklæringer fra de deltagere, der skal være med, eller man skal have indhentet forskningsetiske tilladelser og godkendelser fra uafhængige instanser. Det er altså overvejelser, som typisk dukker op ved begyndelsen af et forskningsprojekt. Der kan efterfølgende være en risiko for, at man forsømmer refleksioner over emergerende etiske problemstillinger, og at forskningsetik (...) således reduceres til, at man som forsker har underskrevet og overholdt nogle prædefinerede retningslinjer for god forskningspraksis. Sådanne retningslinjer er naturligvis særdeles vigtige. Men det er pointen i denne artikel, at de ikke kan stå alene. Forskningsetiske dilemmaer er et epistemologisk vilkår gennem hele forskningsprocessen, og de må således overvejes og genovervejes, forhandles og genforhandles gennem hele forskningsprocessen. Den form for forskningsetik, der følger bestemte på forhånd fastlagte retningslinjer, som typisk er formuleret i standardiserede, kontekstuafhængige principper for god etisk adfærd, benævnes i artiklen procedural forskningsetik, mens en forskningsetik, der foretager en konkret og kontekstafhængig vurdering af de specifikke etiske problemstillinger og dilemmaer, som de viser sig i praksis gennem hele forskningsprocessen, benævnes kasuistisk forskningsetik. Distinktionen mellem disse to typer forskningsetik er udtryk for en teoretisk konstruktion, og de skal ikke betragtes som modsatrettede alternativer, men derimod som supplerende sider ved god forskningsetisk praksis. I artiklen diskuteres forholdet mellem dem for ad den vej at fremhæve enhver forskers pågående og kontinuerlige ansvar gennem hele forskningsprocessen. Nøgleord: forskningsetik, procedural, kasuistisk, Leibniz English summary: Dic cur hic – a casuistic research ethic When embarking on a research project, researchers must customarily confront some ethical issues. To begin with, they may need informed consent from the participants, or research ethics permission and approval from an independent Research Ethics Committee. However, there is more involved than these legal requirements alone, for just complying with some pre-defined guidelines for good research practice is by no means enough. In fact, a number of ethical issues demanding thorough reflection may emerge during the research project. Far from being neglected, such questions deserve careful attention. Research ethical dilemmas are an epistemological condition throughout the whole research process, and must therefore be constantly considered and reviewed, negotiated and renegotiated. This article purports to categorize the ethical issues likely to arise during the course of an investigation into two main types, namely procedural and casuistic. The kind of research ethics following certain pre-established guidelines, which are typically expressed in standardized, context-independent principles of good ethical behavior, will be labeled as procedural research ethics, while the type of research ethics ensuing from the analysis and contextual assessment of the specific dilemmas arising in practice in the particular situation studied, will be named casuistic research ethics. A distinction between these two types of research ethics reflects a theoretical construct. Both types should not be regarded as opposing alternatives, but as complementary aspects of good ethical research practices. This article discusses the relationship between the two types in order to highlight the researcher’s ongoing and continuous responsibility throughout the research process. (shrink)

En tolkning af “Sein und Zeit” (herefter SuZ) kræver en afklaring af værensspørgsmålets rolle i værket, thi holdningen hertil bestemmer vurderingen af de mange enkeltanalyser, der indgår deri. Essayets tese er, at værensspørgsmålet er bærende i hele SuZ – hvilket ikke er så indlysende, som det måske synes. En række tolkninger har søgt at vise, at værensspørgsmålet er et pseudo-spørgsmål, der bør glemmes, men at de enkelte analyser i SuZ i sig selv er interessante . Andre tolkninger går ud fra, (...) at værensspørgsmålet selv aldrig bliver stillet i SuZ, men at der kun foretages en analyse af Dasein . Derfor bliver det et mål at vise, at de to hovedopgaver i SuZ, Daseinsanalysen og destruktionen af ontologiens historie, ikke er to hinanden uafhængige momenter, der hver især skal forberede grunden ud fra hvilken værensspørgsmålet skal stilles, men derimod er selve udfoldelsen af værensspørgsmålet. (shrink)